Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag fantastiske tilbud og info omkring de nyeste produkter direkte på din mail.
Tasker siden 1945
| Bon Goût er grundlagt af Erik Guttermann i 1945. De første år lå virksomheden på Vesterbrogade. Senere flyttede virksomheden til Henrik Steffensvej, Frederiksberg og I 1967 opførte man ejendommen på Smedeland, Glostrup med plads til den danske lædervareproduktion bestående af 40 personer og med tilhørende lager. I 2003 blev generationsskiftet foretaget med en ny ledelse og endnu en flytning til den nuværende adresse - Park Allé 380 b, 2625 Vallensbæk. Bon Goût har altid tilstræbt at producere varer i bedst mulig kvalitet produkterne bliver i dag fremstillet i udlandet, men speciel opgaver og alle prototyper bliver lavet i Danmark for at få det rigtige design og kvalitet. Bon Goût har i generationer oplært nogle af branchens mest kompetente porteføljemagere, og denne holdning har i høj grad præget de produkter der blev fremstillet på fabrikken. Oprindeligt var det udelukkende dametasker der blev produceret, i respektive skindsorter, lige fra kalveskind/gedeskind, til helt eksotiske materialer som slange, krokodille og sæl. I dag er produktsortimentet udvidet betydeligt, og omfatter rejse-serier i såvel hårde skalkufferter, bløde trolleys, skind attachemapper, pilottasker, værktøjstasker, skoletasker etc. Bon Goût har sin niche indenfor kunde-design og special opgaver. Bon Goût er ofte involveret i special designede opgaver som konferencemapper, salgsmapper, læderomslag til specielle situationer, "kundetilpassede - julegaver", når virksomheder ønsker at give deres medarbejdere gode, gedigne produkter til rimelige priser. Bon Goût dækker i dag hele viften fra de billige modetasker i PU til de fineste produkter i højeste kvalitet indenfor trolleys/ computertasker i nappa/læder. Bon Goût ApS blev dannet i 2002, og virksomheden er derved sikret generationsskiftet, med en ung ledelse. Bon Goût vil fortsætte den oprindelige virksomhed, men føre den ajour med de krav og behov som vor generation forudsætter. |